Hvad er forskellen på økologisk, biodynamisk og naturvin?

biovin

Skrevet af Rasmus Krøigaard d. 07/11-2018

At skelne mellem økologisk, biodynamisk og naturvin er ikke lige just let. Det kan være udfordrende at identificere den præcise forskel, og hvad de forskellige regler er for de tre vintyper. Læs med her og bliv klogere på de tre forskellige vintyper.

Bæredygtighed i vinproduktionen

Vine der omfavner de miljøvenlige principper er blevet et godt bekendtskab hos mange. Den stigende popularitet er da også forståelig, da du som forbruger både giver naturen en hjælpende hånd, og sparrer kroppen for kemikalier og andet snavs. Populariteten har fået adskillige vinbønder til at omlægge deres vinbrug til en mere miljøvenlig dyrkningsform. Her skal de aflægge ed til en række principper enten inden for økologi, biodynamik eller den tredje og lidt mere frisindet kategori; naturvin.

Økologisk vin

Økologisk vin, eller organisk vin som det også går under, er den blideste version af de tre vintyper. Begrebet økologi er ret abstrakt, og bestemmes i bund og grund af en flok politikkere, hvilket gør at betydningen og rammerne for ordet kan variere fra land til land. Der er dog specifikke regler, der går igen tværs over alle lande. Disse regler skal overholdes før at vinbønderne må certificere deres vine som økologiske.

Regelsæt for økologi

  • Der må ikke anvendes pesticider og fungicider på vinmarken. Med andre ord, vinbønderne må ikke tage midler i brug der bekæmper ukrudt, bakterier, svampe, mider, orme, snegle, insekter og gnavere – bare for at nævne få. 

  • Kunstgødning gør livet lettere og billigere for vinbønderne, men hvis de skal holde sig inden for økologiens rammer, er det et no-go, da kunstgødning ikke forsyner jordbundens organismer med organiske stoffer.

  • Før at vinbønderne må certificere deres vine som økologiske, er det et krav, at deres vinmark har fulgt de økologiske principper i minimum tre år. 

  • Sidst men ikke mindst skal vinbønderne føre kontrol. Det vil sige, at de skal føre logbog over produktionen og salg, og være forberedt på en periodevis inspektion af vinmarken.

snegle på vinmark

Som det fremstår i økologiens regelsæt, er reglerne altså kun møntet på arbejdet i vinmarken, og altså ikke det efterfølgende arbejde i vinkælderen, hvor fremstillingen af vinen sker. Det betyder, at det ikke er alle vinbønder der har økologi in mente fra drue til flaske, da certificeringen bliver givet, hvis du blot overholder reglerne i vinmarken.

Den komplette øko-vin

Da mange økologi-certificerede vine kun oplever økologien i vinmarken, betyder det ikke, at der ikke findes vinbønder der går hele vejen. Her erstatter de det normale arbejde i vinkælderen – også kaldet konventionel vinifikation – med økologisk vinifikation. Det betyder blandt andet, at vinen ikke bliver stabiliseret med svovl – også kendt som sulfitter.

Bonus info om svovl/sulfitter

Først og fremmest skal det fastslås, at der ikke findes vine uden mikroskopiske mængder af svovl, da det dannes naturligt under gæringen. Når vinbønderne tilsætter yderligere svovl ved konventionel vinifikation, er det for at dræbe skadelige bakterier og vilde gærsvampe. Derudover kan svovl forhindre eftergæring af vinen og hindre bruning af hvidvin og iltning af rødvin. Ved at forhindre iltningen, vil vinen bevare dens farve, frugtsmag og frisked.   

Biodynamisk vin

Når økologi ikke længere er nok, så hedder det næste skridt biodynamik. Den økologiske tankegang er dog grundlaget for biodynamikken, men de biodynamiske principper befinder sig i en lidt mere åndelig dimension. Biodynamikken blev introduceret til verden i 1924 af østrigske Rudolf Steiner. Han mente, at jorden er en levende organisme, der skal næres af kræfter fra kosmos og alt levende såsom mennesker, dyr, planter og mineraler.

Den biodynamiske vinbonde

Hvis en vinbonde ønsker at certificere sine vine som biodynamiske, skal de tilrettelægge deres arbejde efter en astronomisk kalender. Denne specielle kalender tager højde for solens, stjernernes, planeternes og månens rytme. På den måde bliver vinbøndernes arbejde indrettet efter hvornår blade, frugt, blomster og rødder har de mest optimale vækstforhold. 

Biodynamiske markpræparater

Vinhuse der følger de biodynamiske principper, benytter helt særlige markpræparater for at øge frugtbarheden i jorden, hvilket giver en bedre dyrkningsegnet og klimavenlig jord. De to markpræparater er humus- og kiselpræparatet. Humuspræparatet fremstilles af kogødning, hvor kiselpræparatet bliver fremstillet af pulveriseret kiselsten. Begge præparater bliver fyldt ned i et kohorn og derefter gravet ned i jorden over vinterhalvåret (humuspræparatet) og sommerhalvåret (kiselpræparatet). I den tid kohornene ligger i jorden, optager de kosmiske kræfter og bliver herefter gravet op, hvorefter de bliver blandet med vand og derefter sprøjtet ud på vinmarken. Humuspræparatet har den effekt, at det fremmer opbygning af humus i jorden samt vinmarkens vækstprocesser, hvor kiselpræparatet booster planternes fotosyntese.

kosmos

De lidt løsere regler

Udover de faste rammer der er inden for det biodynamiske univers, er der også andre idealmål, der er lidt mere laissez faire. Disse idealmål skal vinbønderne stile efter, men deres biodynamiske certificering bliver ikke frataget, hvis de ikke følger dem – hvilket egentlig er lidt sært. 

  • Først og fremmest skal druerne gerne være håndplukket. Det er dog godkendt at benytte maskiner alligevel.

  • Den naturlige gær skal helst anvendes i vinkælderen, og altså ikke indkøbt gær der kan hjælpe med at give vinen et ekstra pift. Dog er det stadig tilladt at anvende indkøbt gær.

  • Der skal helst ikke reguleres på syreniveauet. Vinbonden må dog godt anvende vinsyre, bagepulver og andre hjælpende baser der kan manipulere syreniveauet.

Skulderklap til biodynamikken

Selvom at det biodynamiske univers godt lidt kan lyde som noget fra Harry Potter, er det vigtigt at fastslå, at denne form for vindyrkning er særdeles anerkendt og respekteret i den moderne vinindustri. Nogle af verdens allerstørste vine er produceret efter de biodynamiske metoder, og de er ikke gået næsen forbi de store vineksperter der storroser disse vine for deres kvalitet, smag, karakter og ikke mindst energi.

Naturvin

Du kan sige, at der hvor økologien og biodynamikken stopper, der tager naturvin lige det ekstra spadestik – og så alligevel ikke. Den romantiske tanke er jo, at vinbonden ikke blander sig i naturens gang. Men det er simpelthen bare ikke muligt at producere en vin, der både skal være drikkelig, transportabel og have en god holdbarhed, uden nogle menneskelige indgreb. Så forestilligen om, at en vinbonde tramper i mosten med sine bare tæer, bør du desværre nok glemme.

naturvin

Retningslinjerne for naturvin

Der findes ikke nogle official certificering af naturvin. Idéen bag er, at naturvinsproducenterne tilstræber sig efter at blande sig så lidt som overhovedet muligt med naturen. Der er dog nogle retningslinjer for naturvin, hvilket vinbønderne praktiserer enkelte eller flere af. Principperne er følgende:

  • Der bliver kun anvendt økologiske eller biodynamiske druer.

  • Den eneste vanding der er tilladt på vinmarken kommer oppe fra.

  • Druerne bliver håndplukket.

  • Der bliver ikke tilføjet sukker, bakterier eller gærceller.

  • Der bliver ikke justeret på syreniveauet.

  • Der bliver ikke manipuleret med smagen for eksempel ved lagring på egetræsfade, hvilket kan give vinen vaniljeagtige noter.

  • Vinen bliver ikke stabiliseret ved tilsætning af svovl.

Om Grapey

Vi er et uafhængigt vinmedie der formidler vinviden gennem artikler, podcast og visuelle opslag på sociale medier.

Følg med på Instagram